Den fælles aftensmad har det bedre end nogensinde
Trods en udbredt opfattelse af det modsatte tillægger vi det fælles måltid stadig større værdi, både i familien og i andre fællesskaber
Modelfoto: Colourbox
Bag initiativet står Folkebevægelsen mod Ensomhed, for med over 1,6 millioner enlige personer spiser mange alene.
Flere andre initiativer har de seneste år delt bekymringen for de enlige, og så sent som i 2015 slog den daværende fødevareminister alarm og nedsatte en måltidstænketank. Den konkluderede blandt andet, at danskerne burde spise mere sammen.
Men faktisk har vi aldrig været bedre til at spise sammen i Danmark.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
89 procent af den del af befolkningen, der bor flere sammen, spiser aftensmad med andre mindst fem gange om ugen, viser de nyeste tal fra 2014 fra den statslige organisation Madkulturen.
I 2008 var det 85 procent, og i 1995 var tallet 81 procent. Dertil kommer, at stadig flere byer, foreninger og organisationer arrangerer offentlige fællesspisninger.
- Det er en myte, at vi spiser mindre sammen, siger historiker Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek, som forsker i madkultur.
Faktisk spiser vi ikke bare mere sammen, vi bruger også mere tid på måltidet end tidligere. Vi gør det endda mere end de lande, vi normalt sammenligner os med, påpeger hun. Det skyldes blandt andet, at vores børn passes mere og tidligere uden for hjemmet end i de fleste andre lande, og derfor ser vi aftensmåltidet som et afgørende tidspunkt, hvor alle kan være samlet.
Derudover har vi en lang tradition for at spise maden hjemme og lave den selv, og det har skabt respekt om måltidet som en central, social begivenhed, forklarer hun.
